Efterårsudstilling 2018

Kunstforeningen K72


UDSTILLING

Efterårsudstilling 2018

Nok engang har Kunstforeningen K72 afviklet sin traditionelle efterårsudstilling, og også denne gang i de smukke, lyse lokaler i Sognehuset ved siden af Gauerslund Kirke.


Sammen med næsten 250 besøgende kunne vi glæde os over

-       Bodil Paghs smukke naturbilleder, bl.a. 4 billeder, der viste årets gang gennem vinter, forår, sommer og efterår.

-       Per Sepstrups kreative trækunst i næsten alle træsorter, både dem, vi alle kender, men også de mere eksotiske.

-       Lone Mørkøres talrige, farverige fortolkninger af det færøske samfund – næsten som at være der selv.

-       Dorith Lønbæks bud på blomstervaser, lågkrukker - og en ny thekande, hvis man lige stod og manglede sådan én.

-       Helle Guldstens fortolkning af personer i bevægelse og stemningsfulde bybilleder.


Så ja, der var meget at kigge på, og i vores lille ”gæstebog”, som altid ligger fremme ved foreningens udstillinger, udtrykte mange af de besøgende stor tilfredshed med udstillingen, hvilket vi i bestyrelsen naturligvis er meget glade for.


Foreningen købte selv et større antal af de udstillede værker, og de vil blive udloddet til medlemmerne på de kommende, årlige generalforsamlinger i foreningen.


*********************************************************************************************************