Forårsudstilling 2019

Kunstforeningen K72


UDSTILLING

Forårsudstilling 2019 - 18. - 22. april

Så fik vi afviklet vores traditionelle påskeudstilling i Kunstforeningen K72.
Nok engang kan vi konstatere at en flot udstilling blev belønnet med et flot fremmøde, selv om påskevejret jo nok var en hård konkurrent. Vi nåede ca. 230 besøgende over de 4 åbningsdage og samtidig den største omsætning i flere år på mere end 50.000,-, så de udstillede værker faldt bestemt i god jord hos de besøgende, hvilket også blev bekræftet af rigtig mange positive kommentarer til udstillingen og de kunstnere, der var repræsenteret.
Til ferniseringen Skærtorsdag, hvor flere af kunstnerne var til stede og én af dem ligeledes bidrog med dejlig, dæmpet musik, var der godt fyldt op i sognehuset.
Mange kom nok for at se værkerne af den gamle Gasolin-profil, Franz Beckerlee, som også fik solgt af de udstillede malerier. Det var dog Mogens Leander fra Kolding, der med sine flotte bronzeikoner vakte den største begejstring og fik solgt adskillige værker.

Program - Omtale


*********************************************************************************************************