Lidt historie

Kunstforeningen K72


Lidt historie

Der henvises til jubilæumsskriftet udarbejdet i forbindelse med 40 års jubilæet i 2012.

Skriftet kan downloades ved at klikke her


Stiftelse

På et indbudt møde den 28. november 1972 blev kunstforeningen K72 stiftet og dagen efter kunne man i Vejle Amt Folkeblad læse: 

Børkop Kommune fik i aftes sin kunstforening. Den fik navnet Kunstforeningen af 1972. Foreningens formål er at virke til fremme af kunstforståelse og kunstlivet i  Børkop Kommune. Dette formål vil foreningen bl.a. realisere ved at gennemføre   kunstudstillinger indeholdende både nyere og ældre kunst, samt ved foredragsvirksomhed, sammenkomst med aktiviteter, diskussioner om billedkunst i videste forstand. Foreningen arbejder allerede nu frem mod at kunne have fernisering på sin første udstilling, der skal løbe af stablen som en påskeudstilling (i 1973). Kunstforeningen vil også indkøbe kunst, som skal bortloddes blandt medlemmerne. På den stiftende generalforsamling valgtes driftsleder S. Mai, Fædrift, Hvidbjerg som foreningens formand, i bestyrelsen kom også kæmner H. Svendsen, Børkop, der blev kasserer, og journalist L. Arlbjørn, der blev sekretær (og som i parentes bemærket skrev dette indlæg til Vejle Amts Folkeblad – kontakt til pressen er vigtig!), samt kontaktmand til Smidstrup og Skærup valgtes skoleinspektør F. Meller, Smidstrup-Skærup Centralskole, for Andkær og Sellerup gdr. J.P. Erichsen, Sellerupgaard, og for Brejnings vedkommende kunstmaler A. Kildebæk.


Ole Kirkegaard